Hvorfor Vi Skal Glæde Os Til Det Nye Animal Crossing
Senere i dag ventes Nintendo ved dette års E3 at afsløre mere om Switch-udgaven af det populære “open world”-spil Animal Crossing. Det bliver den femte udgivelse i serien, hvis seneste udgave fra 2012 Animal Crossing: New Leaf var ekstra populær blandt kvinder i alderen 19-24 år; undersøgelser viste endda, at mange af kvinderne købte en Nintendo 3DS specifikt for at spille Animal Crossing.
Dette har Nintendo angiveligt været opmærksom på, så hvis du er kvinde i ovennævnte aldersgrupper, har du muligvis en helt masse at glæde dig til!
Mulig udgivelsesdato i efteråret
Vi ved dog ikke så meget om det nye Animal Crossing-spil. Ja, faktisk ikke andet end, at det kommer i år og på rygtebasis den 13. September, så når du i efteråret svinger dankortet og køber nye sko, Zhenzi bukser og en ny overgangsjakke, skal du måske lige huske at gemme penge til Animal Crossing. Efter Nintendos præsentation ved E3 i aften er det forhåbentligt mere klart, hvornår spillet kommer, men indtil videre kan vi da genopfriske, hvad det hyggelige spil handler om.
Animal Crossing: en hyggelig tidsrøver, som kræver alt og alligevel intet af dig
Animal Crossing er et spil, som på den ene side ikke kræver noget af dig direkte, men som på den anden side samtidig får dig til at vende tilbage, så du ikke går glip af noget.
Spillet begynder med, at du ankommer som fremmed i den hyggelige Animal Crossing-by, der er fyldt med dyrefolk, og her anskaffer du dig et hus og går ud og udforsker byen for at finde indbyggere at snakke med og aktiviteter at involvere dig i. Spillets døgnrytme følger konsollens ur, og den holder butikkerne og naboernes rutiner sig til, hvilket er vigtigt at vide i forhold til spillets fremdrift.
Der er bl.a. rejsende, som udelukkende dukker op i byen på bestemte dage og insekter og fisk, du kun kan fange inden for visse årstider. Kalenderen skalerer op fra individuelle møder til begivenheder, som vedrører hele byen, såsom festivaler, DJ-aftener og endda eksotiske udflugter. Hvis du ikke checker ind dagligt, udforsker og snakker, ja så går du glip af en af de mest tillokkende funktioner, som spillet har. Det er et spil, der svælger i sin stramme tidsplan, uanset hvor tilfældige nogle af disse begivenheder kan virke udadtil.
Hvad det nye Animal Crossing kommer til at bidrage med af nye tiltag og funktioner, er ikke til at vide på nuværende tidspunkt, men vi glæder os rigtig meget at høre mere samt spille spillet snart.