Hvad Koster En Plads I CoD Ligaen?
Udviklerne bag Call of Duty, Activision Blizzard, har for nyligt begyndt at sætte billetter til salg til deres forestående CoD liga. Ligaen kommer til at bygge på et nyt franchise-system, hvor en plads i ligaen kommer til at koste svimlende 25 millioner dollars. Det skal dog siges, at en plads dækker over et helt hold.
Activision Blizzard er allerede i dialog med en række potentielle aftagere af pladsen, heriblandt en række kendte aktører inden for esport. De potentielle købere har fået små 14 dage til at tilkendegive om de er interesserede i pladsen eller ej. Dog er det ikke bindende for de potentielle købere, at de melder deres interesse.
Det nye system for ligaen kommer efter planerne til at træde i kraft i 2020, hvilket også kommer til at omfatte den allerede-eksisterende Overwatch League. Begge ligaer kommer til at fungere lidt ligesom traditionel sport gør det i dag, hvor holdene kommer til at rejse rundt i landet for at spille i hinandens hjembyer.
Der kommer altså til at være en række ude- og hjemmebaner, præcist som vi kender det fra eksempelvis den danske Superliga i fodbold.
Der kommer på nuværende tidspunkt til at være 16 hold i ligaen.